tirsdag den 29. maj 2007

Smørum biotop ;-)

Biotop præsentation 4.

Siden sidst:
Først i maj måned flyttede min kæreste og jeg fra Belgien til Danmark, hvor vi har købt et nyt rækkehus i Smørum, Nordvestsjælland. Derfor kan jeg desværre ikke følge med i ændringerne på min biotop i Spiennes, Belgien og fortælle jer mere fra dem.
Rundt om og i Smørum, er det dejligt grønt med masser af marker og smuk natur.
Da jeg ikke længere kan komme til min gamle biotop, drog jeg i forgårs ude i det dejlige solskinsvejr og granske området på cykel, med kamera, lup og små poser på bagagebæreren. Formålet var udover cykelturen, at finde en ny biotop, der gerne måtte ligne lidt den gamle, men det var ikke lige til at finde, men i stede fandt jeg dette dejlige sted:


Billede taget fra afstand. Nærmere billede.


Hvad er der i min lille skov:
Der er både høje træer og højt græs. Der er mange grantræer, ellers er der kun tre af træerne, der blomstrer:



Nr.1 har blomstret, den har gule, runde og glatte knubser på grenene, måske kirsebærtræ?
Nr.2 er i sidste del af blomstring, hvide blomster med lyserøde pletter.
Nr.3 er der mange små knubs samlet på en stilk.


Desværre ligger der også meget affald, særdeles plastic:




Noget levende:
Der er mange gråspurve, myg og fluer, men derudover kunne jeg se rigtig mange sneglehuse, hvor de fleste er ”forladt” dog enkelte levende, mange hurtige edderkopper, som slap fra mig i det høje græs og mange aflange fluer, hvor kroppen er meget lang, med farvede striber og tynde gennemsigtige vinger. Fluen er ikke ret hurtig, det lykkedes mig at fange en i luppen, men den blev dårlig, så den slap hurtigt igen ;-)


Aflang flue. Snegl.


Aktiviteter:

Miljø og børnenes grovmotorik:
Vi går en tur med børnehavebørn og viser dem denne lille smukke skov, med højt græs, store træer og masser af muligheder at lege gem og skjul.
Mens vi sidder og spiser vores madpakke, spørger vi børnene om de har lagt mærke til at der ligge meget affald på jorden i skoven. Vi fortæller og taler med børnene om, at affald, som f.eks. plastic ikke bare forsvinder af sig selv, men kan vi gøre noget ved det og ville det ikke være rart hvis det blev ryddet væk fra vores nye legested?
Vi bliver enige om, at gå tilbage til børnehaven, men at komme tilbage næste dag med poser i lommen og rydde alt affaldet op, så deres legeplads bliver pæn og dejlig at lege i fremover.

Sanse:
Efter oprydning er der rig mulighed for at ligge skjult blandt det høje græs og lytte og se alt der foregår i skoven, bl.a. høre træerne suse, grenene knirke, fluerne der suser forbi og fuglene der synger.
Børnene bliver bl.a. bedt om, at kigge særdeles ad fuglene, for senere kunne genkende dem i børnehavens fugle bog.
Bagefter går børnene sammen med den voksne og taler og beskriver de træer der er, dufter og rører ved bladene. Siden får børnene lov at tage et tomt sneglehus og et blad, fra det træ de synes er smukkest. I børnehaven kigger barnet og den voksne sammen i bøger, for at prøve at artsbestemme deres blad og siden skal bladet limes på papir og hænges op, inden de får det med hjem.
Da der er ligger rigtig mange flotte og forskellige tomme sneglehus, er der også mulighed for en pigetur, hvor pigerne samler 8 huse hver, som den voksne sammen med barnet laver en halskæde med husene gennem en tråd.
Da vi nu har haft en pigetur, skal drengene ikke glemmes. Skoven er velegnet til at lege gem/skjul og fange og andre drengelege. Men for at gøre det anderledes, har vi skaffet grønne dragter til drengene at tage ovenpå deres eget tøj og siden bliver deres hoveder sløret med grøn og brun maling, så ligner de nemlig soldater og det kan alle drenge lideJ

Kulturhistorisk:
Da vi har nogle grantræer i skoven, vil det til julen passe fint med en sang og en historie om et grantræ, og der har jeg valgt den berømte sang: I Højt fra træets grønne top, af Peter Fabers julevise fra 1848. og historien kan ikke være anden end H.C. Andersens fortælling om Grantræet.

Sangen og historien er fra hjemmesiden: http://www.skovforeningen.dk/default.asp?m=274


Fokus i næste periode:
Mon ikke det bliver med fokus på den interne prøve ;-)