onsdag den 28. marts 2007

Biotop præsentation 2.

Indlæg lavet den 18./03.07

Da jeg har været oppe på Færøerne siden 13.marts, har jeg ikke haft mulighed for at følge min biotop siden, men dagen før, var på udkig og fik taget nogle billeder.
Siden sidste seminar i DK, 26/03-07 har vi i Belgien haft rigtig godt forårsvejr med ca.14 - 20 °C., skaderne, duerne og spurvene synger, påskeliljerne er sprunget ud, tulipaner o.a. er ved at springe ud, træer og buske er ved at springe ud, vi har slået græs flere gange, luget, sat løg ned, klargjort havemøblerne, grillet og nydt et par gode belgiske øl på terrassen.☺
Men nu sidder jeg oppe på Færøerne 3-7 °C, hvor jeg har oplevet alle fire årstider flere gang på en dag, med skift mellem regn, slud/hagl, sol og skyet og i dag ligger der sne og temp. på ­1 til -5 °C.

Ændringer på min biotop siden 26/02-07:
Foråret er kommet til Belgien, og det har sat sine spor på min biotop. Græsset er blevet grønnere og højere. Træerne har fået større knopper og nogle buske er endda sprunget ud, ukrudtet og brændenælderne bliver desværre også mere synlige. Jeg har taget billede af et ukendt mini træ eller plante, hvor man tydeligt kan se, at spiringen af de små grønne knopper, som sidder helt inde ved stammen er begyndt. Billedet til venstre er fra 22/02 og det til højre fra 12/03.



Livet på min biotop:
Jeg har søgt efter liv på min biotop, men har ikke fundet noget nyt, siden min præsentation fra 26.feb, hvor jeg havde fundet orme, tusindben og edderkopper. Har heller ikke fundet noget dyrespor, men har set katte færdes på grunden. Dog hører og ser jeg flere fugle, som typisk sidder på et af æbletræerne og giver os bl.a. en tidlig morgensang, dog ikke særlig smuk sang fra skaderne. Men dagen inden jeg rejste, fangede jeg et billede af en humlebi, på et rækværk mellem vores og den vilde have. Her et portrætbillede af min humlebi:




Æbletræet:
Siden dag 1 på min biotop, har jeg fulgt udviklingen af æbletræet, som står inde på den vilde have, men grenene stikker ind over vores have.
Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvilken sort det er, men æblerne på det træ smager barske og sure, så derfor bruger jeg dem kun til madlavning og bagning. De har lang tid om at blive røde, i forhold til nogle af de andre æbletræer.
Jeg har løbende taget billeder af knopperne siden 26/02-07 og nu er træet ved at spire, hvilket I kan se på billedet fra 12/03-07. Dengang jeg startede med at iagttage knopperne, var der intet andet at se end den rød/brune ”skjold” omkring knoppen, siden blev den mere hvid og uldent ude på spidsen til den endelig så småt begynder at åbne sig og man kan se noget grønt gemt indeni ”skjolden”. Som tiden er gået, er ”skjolden” åbnet sig rimeligt hurtigt mere og mere, og den 12/03 var de grønne blade tydelige at se. Her billeder af en knop taget den 15/02, 05/03 og den 12/03.



Kommende tid:
I de næste uger vil jeg stadig følge spiringen af æbletræet og håber at jeg kan nå at se et æble på vej, inden vi skal flytte.
Derudover vil jeg søge mere på nettet og prøve at finde ud af, hvilken sort det er, og processen til, hvordan et spire kan blive til et æble.
Jeg vil også søge, om jeg kan se, finde eller fange nogle dyr og kryb.

torsdag den 8. marts 2007

Ændringer ved knopperne på æbletræet


Billeder fra 05.03.2007
Efter en lang weekend på seminar i DK, ville jeg se om
der var ændringer at se.
Mener der er kommet noget mere på knopperne jeg har studeret.
Synes de er blevet større og blevet hvide for enden af knoppen.

Det var ikke blomster der gemte sig i knopperne

Denne gren/plante, som jeg stadig ikke ved hvad er, har ændret sig.
De små knopper, som jeg havde forestillet mig ville komme farverige blomster ud af, viste sig at være små fine blanke grønne blade.

onsdag den 7. marts 2007

Forundring

Billede fra 22.02.2007.
Til venstre har vi to æbler fra sidste sommer, der er faldet af træet.
Læg mærke til forskellen.
Det ene er rådnet, har mistet farve og kun skallen er tilbage.
Det andet er ikke rådnet, men har kun et par huller, som nok stammer fra en orm eller har en fugl måske spist af det?
Det er rødt og stadig helt. Hvordan kan det mon være?
De har ligget lige længe, men kun det ene er angrebet!